Euranet logo - her er du -Forside

Hent udsendelser

Artikler

Hør os her

Nyhedsbrev

Links

Kontakt os



 

 

 

Euranet: På dansk og udenlandsk - med fokus på verden omkring os



Se en kort video om Euranet

Euranet Danmark sendte radio fra 2008-2012, som en del af Euranet International og i tæt samarbejde med Radio Mælkebøtten i Fredericia, som bla. stod for teknik og distribution af udsendelserne.

Alle udsendelser blev og bliver lavet af professionelle journalister, og en lille håndfuld fagfolk. Euranet står for det journalistiske indhold af udsendelserne, der derefter sendes ud til et netværk bestående af ca. 180 radiostationer spredt ud over hele landet, deriblandt Radio Update (tidl. Radio Jyllands-Posten)

Det potentielle lyttertal ligger på ca. 2 mio. lyttere. Det reelle tal er dog noget lavere, omend stadig langt større end fx de største trykte dagblade i Danmark.

NGO siden 2012

Mens Euranet er et radionetværk, så er Euranet Danmark nu en  forening, som har det som formål, at oplyse om internationale forhold med særlig fokus på Europa.

Tidligere blev Euranet Danmark delvist finansieret igennem EU Kommissionen, som et underproduktionsselskab under Euranet International. Men det sluttede i 2012, da Kommissionen satte nogle nye regler op, som betød at Danmark og danske radioer nu ikke længere kan være med i netværket. Euranet Danmark fortsætter dog med at eksistere, men nu som en ren interesseorganisation (NGO).

De danske udsendelser indeholdt normalt et magasinprogram, samt et kort nyhedsoverblik. Fokus var dybdeborende, og det blev til to danske udsendelser om ugen.

Vi så det her som en samlet styrkelse af de ikke kommercielle radioer. Med kombinationen af nærhed og lokale historier som lokalradioer kan levere, samt den dybdeborende internationale journalistik som Euranet kan levere, er der nemlig ingen andre i Danmark der har.


Ofte stillede spørgsmål og svar:

1. Hvad er Euranet Danmark?

Tidligere var Euranet Danmark et professionelt produktionsselskab under Euranet, men nu er det lavet om til en NGO, hvor det oprindelige navn er bevaret og formålet er, at oplyse om internationale og særligt europæiske forhold efter journalistiske principper. Både via radio, web, på tryk eller foredrag.

2. Hvad er Euranet og hvordan hænger det sammen med Euranet Danmark?

Euranet er ikke det samme som Euranet Danmark, men ejes af medlemmerne, som blandt andet tæller Euranet Danmark. Populært sagt er, eller i 2012 var Euranet Europas største radio, med minimum 20 mio. daglige lyttere fordelt på over 21 forskellige sprog. Det var et fælleseuropæisk radionetværk, med et dagligt netværkssamarbejde mellem en lang række radiostationer. De fleste af dem er førende i deres lande, som fx Radio France International.

Fra 2013 er der ikke længere en finansiering fra Kommissionen til Euranet Danmark. Kravene til antallet af daglige lyttere er der ingen danske radioer der kan leve op til, og derfor reduceres vores aktiviteter til et minimum. En del af de gamle medlemmer, der kunne leve op til de nye licitationskrav fra Kommissionen, vil dog fortsætte under et lignende navn, nemlig "Euranet +". 

Ud over de fem gamle medlemmer der kunne fortsætte under Euranet Plus, er der kommet nye til. Euranet Plus behøver i øvrigt ikke længere at dække hele EU, og gør det derfor heller ikke længere.

3. Er det en pro-europæisk radio?

Nej, Euranet er politisk uafhængig, og hverken for eller imod det ene eller andet parti, EU eller noget helt tredje. Euranet har indgået en kontrakt med Kommissionen et "Redaktionelt charter", hvor Euranet påtager sig en forpligtelse til at være journalistisk uafhængig af EU og EU's institutioner. Vi bestræber os på at være kritiske hvor det kræves, men også at rose der hvor det er rigtigt at gøre.
 

 


Copyright © - Euranet. All Rights Reserved. Designated trademarks and brands are the property of their respective owners.
Use of this Web site constitutes acceptance of Euranet.